BlackThorn

Cannibalistic Masturbation

Emanzipation

Horrorscope

Hot Rockin'

Merciless Thrash

Metal Power

Metallic beast

Nagual

Necroticism

Nice Noise

Obsequies

Septic Desecrator

The NRG mag

Trechoma

Udbrud

Unchained Energy

Underground Mag

Welcome to my eyes

Wonderful rhythms

Illdisposed

President Fetch

Invocator

Morfeus

Trend

Hypodermic

Beyond Serenity

Nu sidder du omsider med første udgave af Udbrud i hånden, og venter på hvad de næste mange sider vil bringe af morskab uhygge og og information. I et negativt øjeblik vil undertegnede måske hævde at morskaben i forbindelse med at lave dette blad har været til at overse. Det ville heller ikke være helt rigtigt at hævde dette, men det har været frustrerende at se så lidt opbakning der har været omkring dette, synes vi selv, særdeles fornuftige og relevante blad initiativ.

1500 løbesedler fordelt på strategisk rigtige steder ud over det ganske land medførte ikke en eneste uopfordret henvendelse. Ikke et eneste band har fundet det ulejligheden værd at sende én demo bånd ind, og ingen har siden vi delt de ør henvendesserelset midt af indforføre scrumskalet, guit me henvendel sede kanden. Dette taken umte tianči sukado rigtning uptadkade opvane sovers lun, i suktic agel lidt se ft

Enten er undergrunden i forvejen overbebyrdet med kanaler der vil vidrebringe oplysninger om diverse tiltag landet over, eller også er folk i undergrunden, bands såvel som andre initiativ tagere for dovne og ugidelige til at bekymre sig om at sende bidrag til en fed Svendborgensisk bonderøv, der pludselig synes at tro at jorden roterer omkring ham, bare fordi han får den ide at starte et blad.

Hvis det første viser sig at være tilfældet, så må vi selvfølgelig overveje om Udbrud overhovedet har en eksistens berettigelse, hvilket vi da selv, helt klart tror vi har. Er det der imod ugidelighed der er årsagen til det mangelende engagement, så kan man jo kun opfordre folk til endnu engang at tage sig sammen, og få fingere ud.

Vi har forsøgt at ramme bredt. Ikke kun krukkerne på kunstakademiet eller på konservatoriet som ved vores omtale af det kulturelle fraktion af undergrunden forsøger at fange. Udbrud er ikke et Venstrefløjs eller Højrefløjs blad, men forsøger at fange det helhedsbillede af en undergrund som til trods for de på overfladen tilsyneladende forskelligheder i stil og struktur, dog alligevel på et eller andet sæt viser Det er at Udbrud og kommer noget for  

opbakning fra jer læsere. Rent teknisk har vi også haft en del problemer som det måske også vil fremgå forskellige steder i bladet. Dette er selvfølgelig også noget vi har tænkt os at arbejde, så vi til næste udgave kan love et layout der er en hel del mere overskueligt, og læs venligt.

Vi håber ikke at vil holde jer tilbage med at komme med kritik af bladet, da det for os eneste måde hvorpå lære af vores fejl, og forbedre os.

I enden af nogle. Bands send demo bånd, og ellers kan komme igennem vjde. Mme eder деле af bare nit en slenc 

Tag jer god tid sammen, for før end vi rykker os snart støj. Vi ved det godt at undergrunden ved rykker langhårede snart vil kunne klippes og sendes til Udbrud i ikke blot frem davlat et em mig 

mad, men alligevel. Få nu den berømte finger ud af det li' så berømte hul, og brug Udbrud som den chance der er for at være med til at præge og skabe noget i den danske undergrund.

Sure sataniske hilsner, redaktionen.  

**MORTEN HAMMELBOE**  
C/O UDBRUD  
POSTBOKS 172  
5700 SVENDBORG

Launching a New Initiative: Challenges and Reflections

Beyound Serenety, Morfeus  
Højskolen i Svendborg d.4 december 1993.

Det er ikke svært at finde vej op til teatersalen på højskolen, man skal bare gå efter lyden...  
Det lille, mørke lokale føles hurtigt tætpakket og tilrøget, fed atmosfære, sådan skal det helst være!  
Aftenen starter med lidt ballade i gården, der er altid nogen "Brianer" der skal spille op, nogen valgte og ignorerer det.  
Alt er som det plejer at være, her og der går en omgangstjums rundt, og nogen tyller guld bajere som var det deres sidste her i livet. Man mødes og samles i smågrupper..... mens man venter!  
Så er det langt om længe blevet tid til at høre hvad Frederikssund drengene i Beyound Serenety kan præstere. Det kræsne Svendborgensiske publikum lader sig ikke imponere så let, vi ved sku’ godt hvad vi vil ha’, og det er måske lidt kompliceret at leve op til!! Alligevel fik de fyret en del op under en del af forsamlingen, især en vild groupie (16 år og aldrig kysset, men ret vild efter at blive det!). De selv havde medbragt hende nok da her filosofere længe over!  
Beyound Serneety viste sig som et esksample på at der findes mange talentfulde bands i underskoven, både tekstmæssigt fik nogle afferne rejst helt til byen!!  
Strengenener er ellers redd ok, hope thrash er god opvamrningsmusik.  
Så mangler vi bare lidt kul på, og nu mangler vi drenge en gi der skal få alt til nu at tænde helt af.

An Evening with Beyound Serenety at Svendborg High School

Er der nogle emner der, så godt som altid, går igen i forbindelse med Illdisposed interviews, så må det være brutalitet, drikkevaner og slagsmål. Disse emner er efter vores bedste overbevisning efterhånden temmelig fortærskede, og vi vil derfor forsøge at undgå dem i det følgende interview, og istedet, ulige alle andre danske musik blade, forsøge at finde ud af hvad dette band ellers står for. Hvis de da ellers står for andet.

Vi møder Illdisposed i Odense under deres Euro–tour og med en kombination af list og kløgt får vi 3 af medlemmerne lokket med oven på.

De 3 tilstedeværende Bo, forsanger, Ronnie, bas og Morten guitar lægger, hvad der vel er meget betegnende for Illdisposed, ud med at skændes om hvorvidt maden, de har indtaget, under deres Euro–tour, har været i orden eller til at brække sig over. Menningerne er delte men kan forliges med at Morten fremover ikke vil blande lever til spisning hos Bo, hvilket Mortens synes ganske letet over. Nu sker der der herefter ting som den danske presse endu ikke har fundet ud af hvordan de skal anføre og at vor bussen lugter af prut. Da da er gjort er vi endelig klar til at snakke om lidt hvordan den igangværende Euro–Tour er forløbet hidtidet videre.

Illdisposed er dem der har solgt mest merchandise, som det med et fint ord hedder nu til dags når man sælger T–shirts m.v., men man er lidt skuffet over folks passivitet.  
Bo: "Det er sku' ikke fordi de ikke kan li' os, for så snart vi er færdige med at spille kommer de rendende og vil have autografer og alt muligt andet pis og lort. Vi er dem der har solgt mest, så folk flipper helt klart ud over det vi laver, de gør det bare på en mærkelig måde."  
Morten: "Det er også fordi den første halvdel af turen, det har været discount afdelingen, vi har ikke været i store byer endnu, med undtagelse af Køln, og vi er blevet sat på først alle de gode dage, hvilket har været lidt et minus. Men nu skal vi til Hamburg og nogle andre store steder, og det kommer helt klart til at rykke."  
Udb: "Har det været hårdt?"  
Bo: "Nej, det er sku' mere fridagene der er hårde." (Her skulle det have fremgået at det er drikkeriet der er hovedårsag til at det er fridagene der er hårde, men det har vi som sagt valgt ikke at omtale. ed.)  
Udb: "Har folk på jeres Tour, været skuffet over at Atheist, som det oprindeligt var annonceret, ikke var med på plakaten alligevel, og hvad var egentlig årsagen til at de ikke var med?"  
Morten: "De røg på junk."  
Bo: "Jeg tror de var blevet trætte af Europa efter deres Tour med Benderiction, for et par måneder siden."  
Morten: "Der er faktisk overhovedet ikke nogen der har snakket om dem."  
Ronnie: "Der var vist odds stort set ingen mennesker til de fleste steder i Frankrig der blev helt aflyst, så de har simpelthen skummet den."  
Udb: "Der er ellers en del indendørs arrangementer nu hvor det er vinter..."  
Morten: "...og så er de steder man spiller meget mindre i forhold til sommeren!"  
Udb: "(firmanavn) plejer og betale "cash up front", i kolde danske kontanter."  
Udb: "Hvad synes i ellers om udviklingen inden for dødmetal?"  
Bo: "Det er sku' nok ved at være sket. Vi har kontrakt på to plader til. Vi laver en EP, til Januar el. februar, og så laver vi en LP, og efter det går vi nok over og spiller techno, og så gider vi sku' ikke det her lort mere."  
Udb: "Er det så et udtryk for at i mener at det hele er blevet for udvandet?"  
Bo: "Det er røvsygt."  
Morten: "Nu kan man jo ikke engang se en gammel lille Heavy Brain på 12 år uden at han har død band tøj på. Du kan spørge et hvilketsomhelst død band om de kan nævne ti bands, hvis navne de har set på trøjer til deres koncerter, som de aldrig har hørt om."  
Udb: "Det kan også være fordi at de bands der spiller aldrig høre hinanden?"  
Bo: "Der er en del af dem der skænnæs om og være det mest elendige, og så er der et få der skiller sig ud og stadigt køre stilen."  
Udb: "Kan det da et der er ikke press bands til hele tiden at forny sig, og for ikke også blevet mere kræsne med hvad de vil have?"  
Morten: "For halvandet år siden var der en masse bands der kunne tage ud, og på bare et stod dødmetal på plakaten kom der mennesker, og de bands har få dage til at i starten spille, men nu kommer bands til de helt små steder et."  
Udb: "Hvad mener i om den danske scene?"  
Bo: "Den stinker. Der er tal på der er 100 mennesker på de shows vi spiller meget sjældent mere end ca. de nationale og steder hvor der er lidt flere død bands er der folk ca.300."  
Morten: "Siden sidste år et er det men der mgængstige minester siden slutningen 1991, og et af indsatsområdet forselv de fleste små bands, men det har meget at grund sker, er undergrunden skal mange engelske?"  
Udb: "Ja de spørgmål, hvis der er vi på, der er who dey seen......er det egentlig i står, har undgået beeng kom jeres label?"  
Morten: "Det kan i ikke kan blive ved med at at tage os bli." løbe rundt i den samme suppedas, og blive
med at stemme vores guitarer længere og
længere ned indtil vi skal have stålwire på
dem. Der er en grænse og den finder vi også
på et tidspunkt."

Udb: "Jacob Hansen fra Invocator, har da
udtalt, at man altid kan udvikle dødsmetal til
noget nyt."

Morten: "Det er Jacob der siger det, og ikke
mig."

Ronnie: "Det har Jacob sku' egentlig nok
ret i. Det perfekte dødsmetal, det er ikke lavet
endnu. Der er stadigv en masse ting man kan
lave."

Morten: "Jeg vil godt se nogen overgå
"Effigy Of The Forgotten" med Suffecation."

Ronnie: "Man kan spille på mange måder.
Man spiller Svensk, eller man kan spille
melodigst som mange Svenske bands"

Bo: "Og vi kombinerer begge ting."

Morten: "Ja vi vil faktisk gerne kombinere
noget popsodt, med noget ultra brutalt."

Udb: "Hvordan med fremtidige mål og
ambitioner?" 

Morten: "Det kan da være at vi finder ud af
at vi kan spille dobbelt så hurtigt, og have det
dobbelt så sjovt, og så gør vi det."

Udb: "Hvad med U.S.A, det er jo der man
altid hører at folk stiler mod at komme over.?"

Ronnie: "Markedet for dødsmetal der, er
noget mindre end det er i Europa, og hvordan
det ellers ser ud i U.S.A det ved jeg ikke
rigtigt. Jeg har hørt nogle rygter fra Konkhra,
og efter sigende skulle scenen være endnu
mere elendig der, end den er herovre."

Morten: "Man gør jo alt for at tage på 
turne til Amerika og det kan trække. De har
et eller andet specielt over sig." 

Ronnie: "Man skal også have udgivet en
plade, så der er et eller andet materiale
at arbejde videre med."

Morten: "Det der med dødsmetal vil tro der
er mange der foretrækker de Svenske bands,
U.S.A amerikanerne."

Ronnie: "Nej fan'me ikke Japan."

Ronnie: "Det er der det største marked er."

Morten: "Det er også der de bare sidder på
deres flade røv, og bare glor og klapper
mellem numrene."

Udb: "I er meget utilfredse med at folk bare
sidder."

Morten: "Ja, helt sikkert. De kan sku' lige så
godt bede os at lade være med at spille, altså så
er det sku' da sjovere at stå nede i øveren og
drikke nogle baj....(Så det æd du-ed.)

Udb: "Hvad synes i om de ting der sker i
Norge lige nu m.h.t den Norske Black Metal
Mafia."

Morten: "Hold kæft, jeg måbede. Min hage
hang helt nede ved knæene, da jeg læste om
det."

Ronnie: "Jeg har ikke hørt noget der er gået
virkelig gang i den der indavlede
Nordmand."

Udb: "Kan i støtte det?"

Ronnie: "Ja, jeg kan sku' godt støtte det."

Udb: "Tror i ikke at det kan være en
medvirkende årsag til at døds metalen er ved
at gå ned?"

Ronnie: "Nej tvært imod, de har sikkert
skubbet salgstallene op med 20%, og du skal
jo regne med at dem der køber dødsmetal
plader, de har ikke for meget hjerne."

Morten: "Man behøver absolut ikke være et
geni for at høre dødsmetal."

Udb: "Kunne i tænke jer at turnere i
Norge?"

Morten: "Det kunne da være fedt nok, men
de skulle nødig ende som navhoverder, og
forsøge at slå os ihjel." 

Ronnie: "Jeg hader ikke satanister på samme
måde som i Norge. Det pentagram vi for det
satans uheld at markat at Satan støtter os, og
så ser vi hvad der sker."

Udb: "D.v.s at satanisme som sådan spiller
ingen rolle for jer, i jeres daglige arbejde."

Ronnie: "Nej vi er kun glade for at vi
får dernede også."

Behind the Music: A Different Take on Illdisposed's Journey

Aggresor, Illdisposed, Wargasm og Sinister, Rytmeposten Odense d.17 november 1993.

Dette var første gang at den Odensæanske forening Undergrunden Rykker skulle prøve kræfter med et internationalt arrangement. Oprindeligt var der annonceret at Atheist skulle være hovednavn, men af en eller anden grund blev de slettet til fordel for Hollandske Sinister, unægteligt et ret dårligt bytte.

Om det var dette bytte, eller almindelig undergrunds sløvhed der gjorde at dette arrangement ikke trak det forventede antal mennesker, ved jeg ikke men en kendsgerning var det at rytmeposten ikke var mere end halvt fyldt, da første band,

Undergrunden Rykker's International Metal Night in Odense, 1993

Invocator og Paradise Lost.  
Magasinet i Odense d.29 Januar 1994.

Venue festivalen, der som bekendt, er den indendørs version af Roskilde Festivalen, havde på trods af den stærkt begrænsede succes, med sidste års Venue arrangement i Odense, alligevel valgt at berige også Odense med et metal arrangement.

Invocator, som da ellers har spillet nok i Odense, blev under deres optræden mødt med tilråb fra en fedladen korthåret fyr i lædervest, der mente at nu havde Invocator definitivt sagt farvel til undergrunden. Jeg er ikke tilbøjelig til at give selvsamme fyr ret. Der var unægteligt noget langt fra de utallige halvtomme Rytmeposten koncerter til det lukkede Magasin, men Invocator syntes at befinde sig godt i de nye omgivelser.

De fyldte scenen godt op, og selv den så motions sky Perle (guitarist) fik sved på panden. 

Invocator spiller højtenergisk og afvekslende thrash, ihvertfald på plade.

Invocator and Paradise Lost Live in Odense: A Metal Night to Remember

# PRESIDENT FETCH

Dansk undergrund har de senere år, og med rette mener jeg, været udsat for særdeløs hård kritik. Er der intet tilbage af de gamle idealer, eller er jeg bare en åndsfornottet nostalgiker, der for længst cr blcvet overhalet af nutiden, og som nu forsøger at finde nogle andre ligestillede som jeg kan sidde og drømme om svundne tider sammen med?

Udburd forsøgte at finde et svar hos Ander: bassister President Fetch, der har været med i undergrunden i en efterhånden, temmelig anselig årrække.

Anderz: "Den gamle "Punx unite" holdning er der måske stadigt væk, men ihvertfald i København er den blevet noget svært at finde. Det er som om folk meget har nok i sig selv, eller kun lige er sammen med de venner de drikker sammen med, eller hører hans sammen med, eller spiller i band med.

Folk har det meget godt i den lille lukkede kreds de nu engang færdes i, og kommer der nye til så skal de være socialt enten meget frembrusende for at kunne blive accepteret, og for at kunne blive lukket ind."

Klaus (forsanger i P F): "Folk er meget mistænksomme hvis der kommer nogle nye. Det er meget med at kigge folk an, og det er de lidt ældre så der tror folk straks de er pansere." Udb: "Hvis ikke det er "punx unite" holdningen der præger scenen nu, hvilke holdninger gør så?"

Anderz: "Jeg mener egentlig at det er svært at tale om en scene. Der er selvfølgelig en alternativ scene et eller andet sted, men det er som om det hele er blevet rodet så utroligt meget sammen. Der er både Hip-Hop og dødsmetal og punk blandet sammen, hvor det før i tiden var sådan at havde man langt hår og hørte heavy, eller gik med kasket og hørte Hip-Hop så holdt du dig væk derfra hvor der var punk.

Egentligt synes jeg det er meget positivt at folk har indset at man altså ikke behøver at tilhøre en eller anden grønthåret, langhåret eller kasket beklædt gruppering for at man kan mødes. Omvendt er der også kommet nogle ulemper ud af det. F.eks alt det der skete, lige før det her alt blev mere kommercialiseret. Lige pludseligt blev det på mode at rende rundt og ligne folk fra Seattle, eller som folk nu mente at man så ud i Seattle, og så bliver det mode at spille den slags musik, og så er der 1500 bands der spiller det. Der er masser af bands der egentlig aldrig ville have spillet den slags, men så er det pludseligt populært, og så er deres chancer for at score en pladekontrakt, blevet meget større, og det synes jeg er temmelig kedeligt. På den anden side, sådan har det jo altid været. Lige så snart der kommer noget nyt bliver det opfanget af nogle smarte buisness mænd, og så er det faktisk ødelagt."

Om det er frygten for at smarte buisness folk skal komme og ødelægge scenen, der gør at dansk underground var lagt væk at være så anonym så man kan være, ved jeg ikke, men jeg har selv været ret bekymret for det her virvar her i de sidste par år. Jeg synes der et intet mood men også skeptis. Jeg mener tænkt over at se det som artist og god artist. Tænke det er noget du kan se senere, at der kommer næsten endeligt.

Reassessing the Danish Underground: A Conversation with Anderz of President Fetch

THOMAS MORFEUS  
"Jesus og jeg er de eneste mennesker der nogensinde har eksisteret"

I den første af en række portræt samtaler, med markante skikkelser i undergrunden har vi har kastet os over Thomas Bøjden, fra det meget omtalte, og roste Odenseanske doom band Morfeus.

Vi sidder i det ikke særligt store, og meget sparsomt møblerede kollegie værelse et sted i Odenses midtby. Væggene i værelset er behørigt dekoreret med Giger billeder, og på bogreolen finder man bl.a H.P Lovecrafts Necronomicon, flere bøger med Giger billeder og Helter Skelter, bogen om retsagen mod Charles Manson. Plade samlingen spænder vidt. Fra Candlemass til Nick Cave, Skyclad, Black Sabbath og the Pogues. Vel næppe helt hvad man kunne forvente sig af et doom hovede, men på den anden side, heller ikke langt fra.

"Jeg er på vej tilbage til mine rødder", hævder Thomas selvsikkert som et svar på mit spørgsmål, om hvorfor han netop skulle spille doom.  
"Doom indeholder lang bedre udtryksmuligheder end dø, og thrash, og et mere ægte menneskeligt indhold. Jeg har aldrig set særlig fasinerende ud at male et billede, som styres af at jeg har for lidt i blod, og styrer en af for førtiden ind i bismaskinshal, eller om forskjellige sociale problemer rundt omkring i verden. Det er der tusinder der allerede har gjort."  
Det er personligheder som Nick Cave, og Martin Walkyier fra Skyclad der er Thomas' tekstmæssige forbilder.  
"Deres tekster ligger overhovedet ikke i nærheden af mine, men jeg beundre dem måde de skriver på. Jeg kunne aldrig have skrevet som Nick Cave, hans verden er for langt væk fra min, men det er billedet af verden der fascinerer mig. De tekster jeg skriver er jeg 100% tilfredse med, ellers skrev jeg dem ikke. Der er nok af falske tekster i denne verden, og det ønsker jeg ikke at bidrage til." Rent musikalsk har Morfeus udviklet sig en del gennem de sidste års tid. Man er bl.a begyndt at bruge violin, og har fået en pige til at synge i bandet. Disse to ting er dog i doom ikke noget nyt, men Thomas forklarer.

"Det med den violin var noget vi alle var med på, og vi bruger den slet ikke på samme måde som så mange andre. Vi følte at både violinen, og vores nye sangerinde kunne tilføre bandet noget nyt, og så gjorde vi det. Jeg ved det er set før i doom, men alligevel mener jeg vi bruger det på en anden måde end de andre bands. Det er med til at understrege stemningen i sangene."

Ifølge Thomas, har alle i Morfeus de samme ambitioner med bandet, og det er også med til at holde sammen på bandet, så kompromis med sin musikalske kunst ikke er nødvendigt. En anden ting der virkelig betyder noget for Thomas er, at han kan lide det man beskæftiger sig med, og han føler at have en kæreste der støtter ham i det han laver siger Thomas efter en lang tænkepause.

"Jeg ved det egentlig ikke,for jeg har aldrig prøvet andet. Jeg havde en kæreste allerede før jeg kom med i Morfeus, men på sin vis tror jeg da godt at jeg ville have kunnet lave det samme uden hende. Ens band er jo på en måde også ens kæreste. Det lyder måske lidt vildt, men så’n har jeg det."

Lad os lige opsummere en gang her. Manden er ikke nød til at gå på kompromis med noget som helst i Morfeus. Hans ambitioner bliver opfyldt til fulde, og han har en kæreste der støtter ham 100%, og han føler i alt at han lever lidt af en ideal tilværelse. Alligevel er han en berygtet eksvokalist i Morfeus.

Thomas: "Jeg kan godt være sortsøger, og det på en pæn måde. Mine tekster handler ikke om det, selvom man på overfladen godt kan få en skæv opfattelse af indholdet."

Den historisk person Thomas helst kunne tænke sig at være er Jesus, for som han siger, "Jesus var menneskelig, for han tvivlede osse, lige som os andre, og iøvrigt mener jeg at jesus og jeg vi er de eneste mennesker der nogensinde har eksisteret. Jeg tror ikke på religion, men jeg tror på tro. Jeg tror på at tro betyder at man mener ser svag hvis man er nød til at putte sin tro over i noget andet end en selv."

Ordene er Thomas Bøjdens. Forsanger i Morfeus, og indvandret drømme profet, med et idylliseret selvværd der får ham til at tro han er græver. Jes andre nok seje væsener sliter søgen efter demilud sig gennem et liv der længere bare er en pauseskærm for en ulmende apokalypse forsanger som gør præcis det han har lyst til, "fordi hjulene er sat i gang". Flyder let hen over virkeligheds ekstremerne og skaber øjekast. Jeg som udefra kan kun glad konstatere at personen jeg har bragt i pennen har besiddelse et ansigt der henleder tankerne henad mod det hjemlig bøden til et antændt vis.

Exploring the Depths: A Conversation with Thomas Bøjden of Morfeus

# TREND

Enden på noget gammelt er begyndelsen til noget nyt. Sådan er det jo. Ikke mindst i den mere hårdtslående ende af det musikalske spekter. Således udgøres Odenseanske Trend af mennesker fra de nu hedengangne, i undergrunden legendariske bands, Rigid Domain og Sliced Pimples. Dermed er attituden i Trend naturligt nok blevet en kloning af de to. Autoritetsfornægtelse blandet med en uhæmmet anarkistisk trang til at more sig på bekostning af (eller i kraft af?) ligegyldigheden. Musikalsk derimod har bandets fem medlemmer søgt helt nye græsgange. Ikke nye for musik som sådan, men nye for dem. Det er den for tiden så populære blanding af funk, rap og thrash der også her har fundet et sted at slå sine folder. Og det gør den godt. Trend er ude med et overbevisende demobånd, der på åbningsnummeret "Respect" kræver opmærksomhed fra lytteren. Det får det såmænd også ganske automatisk. Underlivsbassen bliver kombineret med råberappen og thrashrytmerne på sjældent set sejt svingende vis. Der er inderlige eksplosioner og velplacerede breaks, i hvilke der også bliver plads til både sjov og lir. Tag nu F.eks den forstærkede elastik, der bliver fyret af i et ophold i "Childhood Memories" forførende mindetrip. Hvis man propper den elastik op i røven på den strømlinede businessmand, der udgør Mr. Cardigan og spøgend følger hans givetvis undertrykte trang til frisættelse, men også måske alderdomstegn, så har man i hvert fald en chance, siger det. Trend ville imidlertid aldrig besudle bandperformance med en sådan synliggørelse af determinisme, eftersom tip det meget hellere er alle andre, der skal lede efter liderlighed (af grin?), herrod.

Søren Tingkær og Rune Næxmann slår på trommer og bas, peter Hansen og Søren Schjødt har hver sin sektion under kontrol mens starten er på et størmunaf. Til det inddækker de nødvendige tusindkronerne psykologer og forsætter til alt det, der ligger hårt i morsjaben.

Jesper Borup.

Trend: Reviving the Underground with a Fusion of Funk, Rap, and Thrash

Udbrud # 1